Vision og mål
Børnene i SFO mødes af et nysgerrigt, anerkendende, empatisk og relationskompetent pædagogisk personale, hvor leg og dannelse giver dem kompetencer til at indgå i stærke fællesskaber.
SFO’erne skal være inkluderende og skabe trygge rammer for børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring.
Pædagoger og ledere skal fremme udviklingen af SFO’erne ved at afprøve nye idéer og skabe rum for dannelse, hvor børnenes lyst til leg og bevægelse styrkes, og hvor deres skiftende behov og interesser imødekommes på bedst muligvis. Der skal skabes muligheder for at eksperimentere, være kreativ og udfordre sig selv.
Der skabes en tryg og glidende overgang fra børnehave til SFO/skole og fra SFO til klub.
Formål
Skolebestyrelsens drøftelse af de pædagogiske miljøer skal understøtte, at arbejdet i SFO’erne forholder sig til distriktets værdier, målsætninger og lovgivning.
Drøftelsen skaber rum for dialog, udvikling og læring i tæt samarbejde mellem skolebestyrelsen, skolens ledelse og SFO’ernes personale.
Fokusområder for drøftelsen
- Stærke børnefællesskaber, overgange og forældresamarbejde
- Udvikling og medbestemmelse
- De fysiske rammer og den pædagogiske faglighed
Gennemførelse af tilsynet
- En årlig drøftelse gennemføres i september.
- Drøftelsen planlægges og gennemføres i samarbejde mellem skolebestyrelsen, skolens ledelse og SFO-ledelsen. Tilsynet kan indeholde oplæg, besøg i SFO’erne og dialog på baggrund af de pædagogiske initiativer og ledelsens evalueringer.
- Der udarbejdes årligt en evaluering, som sendes til Center for Skole og Fritid.
- Resultaterne indgår i skolebestyrelsens samlede arbejde med kvalitet og udvikling på skolen.
Vedtaget på skolebestyrelsesmøde den 21. april 2026
Sine Norlander Andreasen / Annette Gottlieb
Formand Skoleleder